KONTAKT

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon

BO BRESSON

EKSPERT I OVERSKUD

Fælles for virksomheder og familier, der har overskud – menneskeligt og økonomisk – er, at de har et særligt mindset og en ambitiøs strategi, som de lykkes med. 

Bo's foredrag bygger på praktisk erfaring og research, bl.a. om hvordan hjernen fungerer. Han provokerer både arbejdspladser og familier på den gode måde med humor, viden og enkle værktøjer, så tilhørerne bliver inspireret til efterfølgende handling. 

Bo har som bestyrelsesmedlem, leder og playmaker godt 30 års erfaring med strategi fra mere end 150 virksomheder i over 20 lande og fra de fleste brancher. Det har lært ham, hvordan man når i mål med en ambitiøs strategi i det 21. århundrede. 

Strategierfaringerne brugte Bo også, da han og hans hustru skulle virkeliggøre den dobbelte ambition om at have et godt familieliv og hver sin karriere. Dialogværktøjet FamilieStrategi® har vakt stor interesse og er blevet til bøger, mange tv- og radioudsendelser samt flere hundrede foredrag. Senest har Bo skrevet bogen Familien fortjener hjemmelavet leverpostej.​

FOREDRAG

1) KÆRE ARBEJDSPLADS – SÅDAN FÅR MEDARBEJDERNE OVERSKUD TIL BÅDE FAMILIE

OG JOB

Vil I gerne have dygtige og glade medarbejdere, der trives og føler, at de har overskud? 

 

Så har Bo et budskab til jer, der er ligeså effektivt, som det er overraskende: fremfor at gøre det, at medarbejderne har et spændende arbejde, til et problem kan arbejdspladsen med fordel bruge familien som medspiller. 

 

Familien og jobbet er det, der fylder mest i vores liv. Og alligevel formår kun de færreste at få de to delliv til at spille sammen på en god måde. For det enkelte menneske fører det til stress og forringet livskvalitet. Og arbejdspladsen går glip af medarbejdernes fulde potentiale. Det er loose-loose. 

Sådan behøver det ikke at være. For et godt familieliv gør medarbejderne både dygtigere og gladere – og dermed mere værdifulde, mindre stressede og mindre syge. Det er win-win. 

Det er ingen tvivl om, at familien er en af virksomhedens vigtigste – men desværre også oversete – medspillere, som både arbejdsgiver og medarbejdere kan få stor gavn af at bruge aktivt. 

 

De fleste er fanget i det traditionelle mindset, at familie og arbejde er konkurrerende delliv, hvor den eneste – men for de fleste mennesker umulige – løsning er at arbejde mindre. Og det gør det vanskeligt at skabe en konstruktiv og saglig dialog om LifeBalance. 

 

I dette foredrag udfordrer Bo Storm P-syndromet og de kollektive 'sandheder', der står i vejen for en konstruktiv tilgang til balance mellem arbejds- og familieliv, hvor løsningen er mere familie – ikke mindre arbejde. Det er LifeBalance på den intelligente måde. 

 

Med afsæt i et både-og mindset gennemgår Bo dialogværktøjet FamilieStrategi®. Det hjælper medarbejderne til at arbejde med hjernen og opnå balance. Vel at mærke på en måde, der fremmer både familieliv og job/karriere, så de lykkes med den dobbelte ambition. Og arbejdspladsen får konkrete anvisninger til, hvordan den kan støtte op med gensidigt værdiskabende rammer. Det gør LifeBalance til et fælles tema for ledelse og medarbejdere. 

 

Deltagerne får mulighed for at købe Bos bog Familien fortjener hjemmelavet leverpostej med foredragsrabat. 

 

Udbydes også som workshop efter aftale.

2) KÆRE LEDER – SÅDAN FÅR I OVERSKUD TIL EN AMBITIØS STRATEGI

Har I en ambition om at udnytte virksomhedens fulde potentiale? Og er I nysgerrige på hemmelighederne bag succes med strategi i det 21. århundrede? 

 

70-90% af virksomhederne lykkes ikke med deres strategi. Og det er kritisk, for formålet med strategien er at sætte virksomheden i stand til at tjene penge og sikre sin fremtid. 

 

At nå i mål med en ambitiøs strategi er mere enkelt, end de fleste tror – det kræver blot en anden måde at arbejde med strategi på end den traditionelle. Og det kræver frem for alt viden om, hvordan hjernen fungerer, for det er mellem ørerne, der skal arbejdes med strategien. 

 

»Alle kan lave en strategi – det svære er at implementere den,« siges det. Men faktisk er det lige omvendt. 

 

Bo gør op med de 5 typiske fejlgreb i strategiarbejdet, præsenterer de 3 spørgsmål, som enhver god strategi skal besvare, og forklarer, hvorfor en strategi kun skal fylde 1 side. 

 

Kort sagt: I får opskriften på, hvordan jeres virksomhed når i mål med en ambitiøs strategi, så I for alvor kan give konkurrenterne baghjul. 

 

Udbydes også som workshop efter aftale.​

3) KÆRE FORÆLDRE – SÅDAN FÅR I OVERSKUD I HVERDAGEN

Ønsker I et godt familieliv med tid til hinanden? 

 

Det er aldrig for sent at skabe det familieliv, I drømmer om. Og I kan endda gøre det uden at gå på kompromis med jeres job-/karriereambitioner. 

 

Efter seks årtier med en fejlslagen velfærds- og ligestillingsstrategi, hvor familien har mistet mening, værdi og indhold, har de fleste mistet evnen til at skabe et velfungerende familieliv. Og det har alvorlige menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. 

 

I en tid, hvor der stilles større og større krav til os som mennesker, har vi mere end nogen sinde behov for den stabile og trygge base, som familien kan være, hvis bare vi ved, hvordan vi skal gribe det an. 

 

I dette foredrag viser Bo jer, hvordan I kan bruge hjernen rigtigt, så den ikke løber af med jer – og så I undgår ulvetimen. Bo gennemgår, hvad familieliv er i det 21. århundrede, og han præsenterer dialogværktøjet FamilieStrategi®: en enkel opskrift, som alle kan bruge til at skabe netop det familieliv, de drømmer om. 

 

Et godt familieliv gør jer robuste og giver jer overskud i hverdagen med plads til den dobbelte ambition: et godt familieliv og et spændende arbejde. 

 

Deltagerne får mulighed for at købe Bos bog Familien fortjener hjemmelavet leverpostej med foredragsrabat. 

 

Udbydes også som workshop efter aftale.​

OM FOREDRAGENE

Ubegrænset antal deltagere

1 - 2 1/2 timers varighed

Foredrag i Danmark og udlandet

Foredrag på dansk og engelsk

OM BO BRESSON

Bo Bresson er dedikeret familiemenneske og ligestillingsaktivist med en passioneret vilje til at finde enkle løsninger på reelle problemer.

Han er uddannet civilingeniør og HD, har arbejdet som leder i flere år og har været selvstændig managementkonsulent og foredragsholder siden 1992. Privat er Bo gift med forfatter og kulturskoleleder Lene Rikke Bresson, og sammen har de fem børn på hvide plader.

Bo har skrevet flere bøger og optræder jævnligt i medierne som ekspert i strategi, LifeBalance, familieliv og ligestilling. Bo er initiativtager til www.FamilieStrategi.dk, hvor I kan hente gratis inspiration og værktøjer.

KONTAKT BO BRESSON

FOREDRAGSTJENESTEN

KONTAKT

+ 45 26 16 18 18

  • Facebook - White Circle

© Foredragstjenesten