KONTAKT

ANITA HUMMELSHØJ MIKKELSEN

EKSPERT I LIVSKUNDSKAB

Anita Hummelshøj Mikkelsen er et menneske, der brænder igennem. Hun har meget på hjerte og har altid søgt bag om det at være til og det at være menneske. Hendes tilgang til titler i arbejdslivet er: At ingen titel er mere værd end det menneske, der bærer den. 

 

Mennesker er Anitas nørdeområde. Hun fortæller hellere om egne og andres erfaringer end fagbøgernes og statistikernes systemer og tal. Det primære fokus er på at inspirere og motivere med vinkler du ikke lige har læst dig til i din seneste fagbog. Hun hjælper dig med at finde din kant og din kerne, så du kan performe maximalt.

FOREDRAG

1) TILLYKKE MED DIN UDFORDRING - OM AT LEDE FRA MIDTEN

Foredraget om mellemledelse er skabt ud fra interviews med mellemledere fra mange forskellige brancher og virksomhedsstørrelser. 

Hvordan er det bedst at lede en mellemleder? Hvad gør mellemlederens dag god? Hvornår får mellemlederen nok og begynder at lede efter nye jobmuligheder? 

I foredraget gives eksempler fra hverdagen i danske virksomheder. Vi spænder bredt fra den lille lokale skole, over en stor el-virksomhed og til bank og detailhandel. De røde tråde er trukket og du kan gå hjem med tanker til overvejelse og tip til hverdagens ledelse. 

Perspektiverne i foredraget rummer samfund, ledelse og personlighed. Foredraget er en undren, en nysgerrighed på relevante spørgsmål og giver dig lov til at tage det med hjem, som er brugbart for dig og at lade resten ligge. 

Er mellemledelse tabubelagt eller er der bare ingen, der taler om det? 

Foredraget kan tilpasses målgrupperne: 

  • Ledere, der leder mellemledere 

  • Mellemledere 

  • Folk med bred interesse for ledelse

Workshops på 2 til 7 timer kan aftales.

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon

2) STRESS ER DIN BEDSTE VEN

Ledere står for ofte og mangler deres gode medarbejder eller kollega til de opgaver, der skal løses - fordi vedkommende er gået ned med stress. Der gik for lang tid inden nogen opdagede at stressen havde sneget sig ind ad bagdøren. 

Stress er noget vi alle kender til. Enten har vi selv været der eller også kender vi en eller flere, der har oplevet det på egen krop. Alle, der har oplevet det er ret enige om, at de ikke vil opleve det igen og alligevel er det min påstand, at stress er din bedste ven. 

Det er mit mål at hjælpe ledere, mellemledere og medarbejdere med, i fællesskab, at spotte stress i tide. På denne måde kan arbejdspladsen bevare en aktiv arbejdsstyrke og tidligt sætte ind, hvis stressen viser sig. 

 

Stress er ikke en sygdom og du skal lære, hvordan du undgår den. Mange ledere er stadig ikke klædt på til at håndtere stress hos sig selv, kolleger og medarbejdere. 

 

I foredraget kommer du til, på praktisk plan, at kende til stress og håndtering af den. Du får praktisk viden om, hvordan du kan spotte stress og om hvad du kan gøre ved den, når den har sagt goddag. 

 

Stress er efter min bedste overbevisning et ansvar, der skal løftes i fællesskab mellem arbejdspladsen og den stressramte. Hvis du tænker at det alene er den stressramtes udfordring, har du endnu til gode at vide mere om stress.

Workshops på 2 til 7 timer kan aftales.

OM FOREDRAGENE

5 - 1000 deltagere

45-90 minutters varighed

Foredrag i Danmark 

Foredrag på dansk

OM ANITA HUMMELSHØJ MIKKELSEN

Anita er et multikompetent menneske. Hun har et CV sammensat af mange forskellige tilgange til det at være menneske og menneske i erhvervslivet. Fra den traditionelle kant er Anita uddannet pædagog og efter 12 år i branchen afsluttede hun kapitlet som pæd.leder. 

 

Herefter gik hun selvstændig med virksomheden 'Hummelshøj' og har i dag et CV krydret med alt fra LEAN management i den firkantede ende, over NLP, Stresscoaching/team- og relationscoaching til healing,clairvoyance og medieskab i den anden ende. Siden 2009 har Anita ud fra et helhedsorienteret perspektiv hjulpet mennesker i virksomheder til bedre trivsel og øget succes. Herunder ledere i alt fra slips og blankpudsede sko til håndværksmesteren og byggelederen i arbejdstøjet. 

 

Når andre beskriver deres oplevelse med Anita siger de følgende: Direkte - Målrettet - Resultatorienteret - Idérig - Nærværende - Kreativ - Sjov - Unik - Professionel - Klartseende - Sansende - Handlekraftig - Inspirerende - Motiverende - Ledende - Søgende - Vild - Stille - Dyb - Reflekterende - Udviklende - Ærlig - Troværdig - Intuitiv – Kærlig - Udfordrende.

KONTAKT ANITA HUMMELSHØJ MIKKELSEN

FOREDRAGSTJENESTEN

KONTAKT

+ 45 26 16 18 18

  • Facebook - White Circle

© Foredragstjenesten